DEN LOKALHISTORISKE TRAVETUR

Af Poul Boelt, august 2008

Efter at du har læst VESTBO’s historie, vil jeg gerne, som et udvidet resume, inviterer dig på en lille travetur, som vil bringe dig 1000 år gennem vor lokalhistorie.

For godt 200 år siden lå der 12 gårde, som perler på en snor på begge sider af Bygaden. Vore parceller er udstykket fra Sværdagergaard, så det falder naturligt at lade traveturen udgå fra denne gård, som lå i den sydlige ende af Bygaden.

Sværdagergaard nogle får år før VESTBO udstykningen begyndte. Bemærk de åbne marker øst for gården, her finder du i dag bl.a. Planetsvej kvarteret.

Omgivet af pensionistboliger er der kun stuehuset tilbage, og når det set ud til at være af nyere dato, skyldes det, at gården nedbrændte i 1884 sammen med Baunegaarden og Pibergaarden. Disse 2 gårde lå dengang nord for Sværdagergaard og meget tæt ved siden af hinanden. Gårdene blev genopbygget, dog kun Sværdagergaard på sin oprindelige plads, medens de 2 andre gårde flyttede længere mod syd ad Bygaden.

VESTBO grundene blev første gang solgt af familien Vest, som i 1915 fik tilknytning til gården, da præstesønnen Paul Vest giftede sig med datteren på gården, Inger. Allerede længe inden havde denne familie præget Jyllinge. Stamfaderen er Knud Vest, som fra 1899 – 1923 var præst ved Jyllinge Kirke. Knud Vest blev forældreløs under krigen i Sønderjylland i 1864 og blev opdraget som plejebarn hos grundlæggeren af forlaget Gyldendal, Frederik Hegel. Familien Vest bevarede gennem alle årene en tæt tilknytning til denne rige københavnerfamilie, hvilket jeg vil berøre et par gange på traveturen.

Vi fortsætter mod syd af Bygaden og 50 m længere fremme ligger en flot nyrestaureret rødstensvilla – Thyra’s Minde. Denne villa lod Paul Vest, som var blevet forpagter på Sværdagergaard, opføre som pensionistbolig til faderen, da han skulle flytte fra Jyllinge Præstegård først i 20’erne.

Thyra’s Minde opført af Paul Vest og meget flot renoveret for får år siden af ejendomsmægler Jørgen Boisen.

Bygaden drejer nu lidt mod øst og lige efter svinget lå Pibergaarden, der ejede de marker, som danner skel til VESTBO mod øst. Da det trak op til 1. Verdenskrig, blev Hegel familien bekymret for deres madforsyning, så på anbefaling af Paul Vest, købte man Pibergaarden! Et barnebarn i Hegel familien, Herbert Fritsche fik som en form for bryllupsgave overdraget gården, da han i 1923 giftede sig med Rigmor Suensen, senere Thor. For den knap 20-årige københavnerpige Rigmor var det noget af et chok at komme til Jyllinge og være landmandskone på en gård uden indlagt vand og elektricitet. Hun berettet om dette i sin bog ”Jeg har levet og elsket”.

Polarforskeren Knud Rasmussen flyttet til Jyllinge
Men heldigvis for hende skete der snart noget spændende. Den meget aktive landmand Paul Vest havde i 1916 købt Silhøjgaard, som han drev sammen med Sværdagergaard, så stuehuset stod tomt. Polarforskeren Knud Rasmussen havde i 1924 besvær med at få færdigskrevet en bog, så hans forlag Gyldendal samlede en større gruppe omkring ham bl.a. 6 grønlændere og  forfatteren Tom Kristensen, og igen kom forlagets gode relationer til Vest familien ind i billedet, idet man lejede/lånte stuehuset på Silhøjgaard et års tid. Rigmor vidste, at Knud Rasmussen var meget charmerende, og da hun havde hørt, at han havde en radio, var dette hendes første påskud til at aflægge ham et besøg på Silhøjgaard. Hun faldt pladask for Knud og i ovennævnte bog skriver hun ret detaljeret om deres romance. Vest for Pibergaarden går den Gl. Kirkesti, som gik ned over markerne til gårdene syd for Jyllinge. I 1924 blev det en kærlighedssti mellem de 2 gårde!

Rigmor og Herbert blev skilt i 1925, men familien Fritsche ejede fortsat Pibergaarden, da man udstykkede grundene øst for VESTBO, og familien boede der, indtil gårdens avlsbygninger omkring 2000 blev revet ned, og der blev bygget ½ snes rækkehuse på stamparcellen. Stuehuset er blevet flot renoveret og omdannet til 2 boliger.

Vi fik pludselig en Veststi
Lidt længere henne ad Bygaden drejer vi ind på Lystbådevej og kommer snart ind på Veststien. Forklaringen på dette brede stiområde med den snoede sti er, at det oprindeligt var planen, at her skulle anlægges afgangsvej til vore veje, og de skulle så være lukket nede ved fjorden.

For enden af Veststien er der en flot udsigt ud over de åbne marker, og ca 100 m foran os ligger en stor dynge trærødder, som er de sørgelige rester efter den store frugtplantage, Paul Vest anlagde syd for Snekkevej i begyndelsen af 1930’erne.

Lidt syd for dyngen med trærødder ligger Silhøjen/Sildehøjen. Der er uenighed om stavemåden, men Silhøjen skulle være det korrekte. Den Gl. Kirkesti ses midt i billedet.

Markerne langt Snekkevej er forpagtet af Knud Vest, Vigen, den store gård og minkfarm som ligger en lille km mod sydøst. Knud Vest er oldebarn efter Jyllingepræsten Knud Vest.

Vi springer 1000 år tilbage
Nu skal have et lille hvil og tager plads på bænken nedenfor Snekkevej samtidigt med, at vi i fantasien glider 1000 år tilbage i tiden. Ude på fjorden glider et mindre vikingeskib forbi på vej mod  en af de mange bopladser, vikingerne havde inde i Roskilde Fjord. Danernes konge Harald Blåtand (940-985) havde bestemt, at vi skulle være kristne, så derfor blev der hentet mange katolske munke herop fra Sydeuropa. Til dem skulle der bygges klostre, og et af klostrene blev placeret på øen lige over for – Eskildsø. Der blev også bygget kirker, og Jyllinge Kirke er dateret til 1120’erne.

Det var trist at sidde som munk på Eskildsø i oldtiden, så der blev tit drukket og festet. Borgerne indefra Jyllinge holdt af at sidde på skråningen, hvor vi nu er, for når vinder kom ind fra vest, kunne man tydeligt høre, at der var fest hos munkene. Men da man også hørte kvindehyl derovre fra, faldt det nogen for brystet, og der gik bud til Ærkebiskop Absalon (1128-1201). Han kom derover og fik de værste elementer bortvist og sendt hjem. Klosteret blev ret hurtigt ubeboet og forfaldt, og i dag er der kun en lille ruin, som kan beses derovre.

Det 1000 årige historiske vingesus oplevede jeg, da jeg en sommerdag sad ved Klosterruinen på Eskilsø og kiggede over på VESTBO – det er Silhøjgaard til højre i billedet.

Men Jyllingeborgerne fik snart noget andet at snakke om, for når man spejdede mod syd, så man et fantastisk byggeri skyde op i horisonten. Byggeriet af Roskilde Domkirke, grundlagt af Ærkebiskop Absalon i 1170, og drog man de 2 mil ind til Roskilde, kunne man se et byggeri opført i teglsten – et nyt byggemateriale var kommet til egnen.

Gårdene flyttet fra Bygaden og ud på markerne omkring Jyllinge
Nyhedsformidleren var før i tiden præsten, og i 1787 kunne en kirkegænger vende tilbage til vort samlingssted og berette, at præsten havde fortalt, at den første folketælling i Danmark havde vist, at der var 363 sjæle i Jyllinge Sogn – i dag har vi passeret 10.000. Det var nyheder af større betydning for Jyllinge, da man året efter fik at vide, at Stavnsbåndet var ophævet, at markerne skulle fordeles på en ny måde, og bønderne blev opfordret til at flytte ud på de marker, de havde fået tildelt. Konsekvensen heraf fik man hurtigt at se, for pludselig begyndte man at bygge en gård på marken lige nedenfor, hvor man stod – Silhøjgaard som blev den første udflyttergård i Jyllinge. Gården lå oprindeligt i den nordvestlige ende af Bygaden.

John Pedersen var den første bonde på gården, og han måtte hente drikkevand oppe ved fællesbrønden på Klinten. Det blev han hurtigt træt af, så med en spande gik han i gang med at grav en 5 m dyb brønd. Brønden findes stadig på gårdspladsen, og den var aktiv indtil 1972, da drikkevandsledningerne i VESTBO var kommet så tæt på gårdene syd for Jyllinge, at de fik mulighed for af få leveret drikkevand fra Jyllinge Vandværk.

Silhøjgaard set fra nordøst sidst i 1940’erne. Før udflytningen omkring 1800-tallet lå gården på det nuværende hjørnet af Langløbet og Nordmarksvej.

Vi får en atomreaktor som nabo
Vi tager endnu et hop frem i tiden til midten af 1950’erne. Den lokale nyhedsformidling er for længst overtaget af Dagbladet og her kunne man løbende læse, at staten havde planer om at opføre en atomreaktor kun få km syd for, hvor man mødtes! Atomforsøgsanlægget Risø opføres fra 56 – 58, og jeg synes, det er spændende at tænke på, at de 2 nobelprismodtagere Niels Bohr og Albert Einstein, som indgik i Niels Bohrs nære omgangskreds, i årene forud for byggeriet af Risø måske har gået på markerne næsten lige nedenfor og diskuteret Niels Bohrs visioner for Risø. Atomreaktoren blev lukket ned for ½ snes år siden, men den siloformede bygning kan stadig ses fra Snekkevej.

Så kom byggemodningen i gang
I Dagbladet kan man i 1965 læse, at de byboer, som har købt grunde på marken ovenfor er meget utilfredse, fordi man ikke kan komme i gang med at bygge sit drømmehus. Men en sommerdag i 67 sker der noget – marken bliver pludselig invaderet af store entreprenør maskiner, som graver dybe render til kloakrør, og 2 år senere end lovet er byggemodningen af VESTBO kommet i gang!  

Vi fortsætter traveturen
Efter denne hvilepause tilbage i tiden fortsætter vi hen ad Strandpromenaden og passerer den kommunale kælkebakke nedenfor Kajakvej og den store private lystbådehavn, som snart har 40 års jubilæum. Vi erindrer, at startkapitalen til havnen kom fra typehusudstillingen i 1964, og den i øvrigt blev startskuddet til VESTBO.

Vi forlader grundejerforeningens område og kommer ind på Strandvejen. Nedenfor ligger en lille lejeplads og en badebro, som vor naboforening Jyllinge Sydstrand ejer og holder. For et beskedent årligt beløb foreligger der aftale om, at vi må benytte disse faciliteter.

Skråningen ned mod fjorden var det første areal, som Paul Vest i 20’erne lod udstykke fra Sværdagergaard. Området blev kaldt tallerkenrækken, og bebyggelsen er en blanding af 80 års byggestil, hvor det ældste hus er Blokhuset, som ligger klemt inde under Hotel Søfryd.

Hotel Søfryd området fra midten af 50’erne. Søfryd startede i 1916, og hotellet er ombygget og udvidet af flere gange. I træbygningen lige øst for hotellet var der keglebaner.

Det evigskønne panorama
Efter en sådan traveturen kan vi vel trænge til lidt at drikke på terrassen på Hotel Søfryd. Et kik ud over fjorden – en gang var det vikingernes lidt buttede skibe med de spraglede rigge, som prægede fjordbilledet, i dag er det de slanke lystbåde med de hvide sejl, som bryder fjordens spejl, men dette evigskønne panorama ud over Jyllinge Holme har tiderne ikke kunne ændre! Det falder mig helt naturligt at slutte med at citere endnu en linje fra Jyllingevalsen ”Jyllinge, byen ved den skønne fjord, du er det bedste her på denne jord.”